Go to Top

Depression

Depressioner forekommer i flere sværhedsgrader. I nogle tilfælde er medicinering nødvendig, og i svære tilfælde kan der være fare for selvmord, så indlæggelse er påkrævet. Ved svære depressioner anbefales en kombinationsbehandling dvs medicinskbehandling kombineret med psykoterapi.

Betydningen af depression i folkemunde og i den kliniske betydning er forskellig. I klinisk betydning er depression kendetegnet ved nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi eller øget trætbarhed. Den depressive har også nedsat selvtillid og selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord. Han eller hun kan opleve tænke- og koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser og appetit- og vægtændring.

Når man er deprimeret, farves ens syn på livet, og man kan få et udpræget negativt syn på sig selv, på andre og på fremtiden. Man får en tendens til at generalisere som fx: ”At livet er meningsløst”, ”At det aldrig bliver anderledes” og ”At jeg selv er uduelig”. Eksemplerne viser de negative generaliseringer på tværs af tid, sted og specifik hændelse.

Et andet tankemønster i depression kan være sort-hvid tænkning, såkaldt dikotom tænkning. Her ser man alt som enten godt eller dårligt, fx: ”Enten præsterer jeg perfekt, eller også er jeg uduelig.” Perfektionisme kan være en væsentlig faktor i depression. Perfektionismen kan gøre livet meget anstrengende, da den kan medføre ængstelighed og bekymringer for fremtiden samt spekulationer over fortiden – ”Gjorde jeg det godt nok?”. Dårligt selvværd samt stress og angst synes også at kunne lede til depression. Og endelig er indadvendt vrede ofte en væsentlig faktor i depression.