Go to Top

Sorg

Sorg er en naturlig reaktion på tab, og sorg kan være meget smertefuld. Tilstanden opstår oftest ved tab af nærtstående, fx ved dødsfald eller skilsmisse. Desuden kan mange andre slags tab resultere i sorg, fx tab af fysiske færdigheder og arbejdsevne.

Socialt netværk er essentielt, når man er i sorg. Man har brug for basal omsorg og skal ikke være alene uden nogen at tale med. Netværkets evne til at lytte og forstå er værdifuld – men også blot fysisk nærvær og tilstedeværelse er vigtig. De fleste gennemlever sorgen og finder med tiden mening og muligheder med tilværelsen igen, så der ikke er brug for professionel hjælp.

I nogle tilfælde aktiverer sorgen tidligere ubearbejdet sorg eller traumer, og reaktionen kan være kraftig og svær at mestre og gennemleve selv.

Hvis sorgen ikke bliver bearbejdet tilstrækkeligt, kan sorgen få mere kronisk karakter og eftervirkninger i form af depression. Her kan der være behov for psykologisk bistand. Når tab sker som følge af uventede og traumatiske hændelser, kan sorgreaktionen blive svær.

Undersøgelser viser også, at det kan være sværere at komme sig over tabet af et menneske, hvis man har haft et ambivalent forhold til den afdøde.

Sorgreaktioner kan være forsinkede og opstå lang tid efter tab, og det kan umiddelbart være uforståeligt både for én selv og omverdenen. Reaktionen er et udtryk for, at sorgen ikke er bearbejdet. Man har måske ikke kunnet rumme sine følelser og har undladt at forholde sig. Forsinkede reaktioner opstår ofte for mennesker, der er stærkt optaget af at hjælpe andre gennem sorg, og som derfor ”holder sammen på sig selv”.

At blive konfronteret med døden og andre definitive tab sætter ofte mange eksistentielle overvejelser i gang om éns eget liv og død og ”meningen med det hele”. Man kan have brug for psykologisk bistand til at (gen)skabe orden i kaos og reorientere sig.

I det psykologiske arbejde med sorg er anerkendelse af tabet og reaktionerne herpå det primære.

Samtidig er det afgørende at bibringe den sørgende viden om og forståelse af, at sorgreaktionen er normal – det vil sige, at man ikke er ved at blive sindssyg, men at man sørger.